Lagring af brint

Formålet er at undersøge barriererne for en produktion af højtryksbeholdere, der er specielt egnet til lagring af brint , så der i Danmark kan dannes grobund for en beholderproduktion. Undersøgelsen foregår i et samarbejde mellem en dansk beholderproducent, en potentiel slutbruger og to forskningsinstitutioner. Overskud af vindstrøm skal konverteres til brint via elektrolyse, så brinten kan booste biomasse og give os brændstof til biler og fly, viser nyt kandidatprojekt. To af de helt store problemer ved at bruge brint som et energilagringsmedie er, at det fylder meget, og det er eksplosivt.

Flydende lagring : Brint kan også lagres i flydende form ved at køle den ned til -253°C.

Det er energikrævende, og brint i flydende form fylder betydeligt mere end benzin. I denne form kan brinten være med til at drive den kemiske reaktion i en brændselscelle, der producerer brugbar energi i form af strøm og varme. Før en udbredt anvendelse af brint kan finde ste skal en lang række problemstillinger vedrørende produktion, lagring , sikkerhed og distribution afklares.

Opgradering af biogas til naturgas – metan – kræver brint. Til gengæld giver denne såkaldte metanisering varme som biprodukt. Og netop varme har man brug for, når man producerer brint ved hjælp af elektrolyse.

Derfor passer metanisering og elektrolytisk produktion af brint rigtig godt sammen.

Svaret på den udfordring kan beskrives med et ord: lagring. I fotokatalytisk vandspaltning kan man bruge solenergi og katalysatorer til at spalte vand til ilt og brint. Hvis man gør det samtidig med spaltning af van får man en blanding af brint og CO, der også kaldes syntesegas. Workshop om brintsikkerhed.

I et fremtidigt elsystem vil elproduktionen fra vindmøller variere. Derfor vil der være behov for at kunne lagre el. Et bud på fremtidens hydrogentank er metalhydrider, som har indbygget hydrogen som hydrid i deres kry- stalgitre. Metallerne afgiver varme, når de optager hydro- gen, og de skal have tilført varme for at frigive hydrogen igen. Metalhydrider er afprøvet i nogle af Daimler–Chryst- lers brintbiler og anvendes også som . Folkecenteret leverer komplet viden om brintanlæg til lokal produktion af brint.

Systemet består af jævnstrøms forsyning, elektrolysere, Hbehandling, medium- og højtryks lagring og en påfyldningsstation til køretøjer. Brint forsyningsstationer kan blive integreret i bygninger eller stå for sig selv. Beløbet er den største forskningsbevilling fra Villum Fonden nogensinde og skal bruges til at opfinde en stabil proces, hvormed det er muligt at spalte vand i brint og ilt for derefter at benytte brint og COtil at lave flydende metan og metanol, der kan hældes på benzintanken som brændstof eller bruges til at . Lagring af brint i avancerede højtryksbeholdere.

Det betyder, at vi ved hjælp af brint kan gemme overskydende vedvarende energi fra vindmøller, solceller eller bølgekraft.

Projektleder: Teknologisk Institut. Brint kan enten lagres som sig selv, metan, metanol eller andre typer brændstof. Hvorfor er lagring smart?

Brint gør det muligt at lagre uendelige mængder vedvarende energi. Den teknologi som oftest anvendes til at opbevare brint i dag, er komprimeret gas tanke. Disse høje tryk kræver , at opbevaring brugte . Noget tyder på, at BMW vil vælge deres helt egen vej, når det handler om tankning og lagring af brint.

Mens alle de andre store bilprodu- center som Toyota, Hyundai og. Honda slutter om den fælles stan- dard med tryktanke til 7bar, sat- ser BMW tilsyneladende på en løs- ning, hvor man både vil køle og komprimere . Forretningsområde: Skalerbare, alkaliske elektrolyse anlæg til produktion af brint I forbindelse med lagring af vedvarende energi. Nielsens Fon BOREAN Innovation. Støttet af : EUDP, ForskEL, EU.

Samarbejdspartner: – AAU, DTU . Olie, gas og kul er nemlig meget energirige, og de kan fyldes i en tank og brændes af – lige præcis når der er behov for at starte bilen, flyvemaskinen – eller når kraftværket skal producere . Biomasse forgasses til biogas, som vha. VE-gas af naturgaskvalitet eller grønne syntetiske brændstoffer. Den producerede brint og VE- gasser kan lagres i det eksisterende naturgasnet, i ka- verner og i tanke.

LAGRING OG INFRASTRUKTUR.